Podcast

Podcasten “På tværs af medier” er bygget op af små korte lydbilleder om nye cases, flere discipliner og formater i forhold til dem, du kan finde i bogen “Fra Modtager til Medtager”. Podcasten bliver et stort bibliotek af manualer og inspiration for dig, der gerne vil arbejde videre med din kommunikation.

Og så kan du være med til at bestemme, hvilken lydbid jeg skal lave næste gang. Skriv til benjamin@elberth.dk og foreslå, hvad jeg skal gribe fat i. Det kan være en lydbid om en bestemt case, eller noget mere håndgribeligt, hvor du ikke kan knække koden enten teknisk eller i udførelsen af din kommunikation.

Podcast – Krise – Skal du tage kampen og svare?

Samtale med Katrine Emme Thielke.

Et af de sværeste øjeblikke i en shitstorm er når en virksomhed skal afgøre, om de skal tage kampen, melde offensivt ud, gå ind i krigen i kommentarfelterne på virksomhedens egen Facebook-side og i alle kommentarfelterne rundt på nettet. For kan det overhovedet betale sig at svare, hvis mediebilledet alligevel ser ud til at bestå af færre avislæsere og tv-seere til den dårlige sag, og en række trolde og andre brokkerøve, der er umulige at flytte alligevel. Jeg har sat en af Danmarks mest vidende om troldeadfærd stævne – Katrine Emme Thielke, der er selvstændig rådgiver og har skrevet bøgerne ”Kan trold tæmmes – trolling og debatkultur i den digitale tidsalder” og ”Når tasterne taler – konflikthåndtering på sociale medier”. Det er der blevet en lang god dybdegående samtale ud af.

Podcast – På Tværs af Medier – Når du ikke kan mødes fysisk

Hvorfor skal organisationen sørge for at lægge digitale rør og være slagkraftige på sociale og digitale medier? Corona-krisen har meget tidligere end jeg selv havde forventet understreget, hvor vigtigt det er, at man forbereder sig på en verden uden veje og med færre fysiske møder.

Jeg har skrevet om det mange gange – At organisationer skulle sikre den digitale understøttelse af deres klassiske kommunikation, at de skulle få lagt digitale rør. Hør podcasten, hvor jeg med eksempler understreger, hvorfor man virkelig poppet kan konkludere: Bliv digital eller dø.

Undervejs ridser jeg fem elementer op, som vi kan lære af krisen:

  1. Hav hjemmesiden med mærkesager eller tilbud på plads. Hele den digitale grundstruktur.
  2. Hav platformene klar – både sociale medier, men også muligheden for at mødes med kunden virtuelt. Skype, Teams, Facebook mv.
  3. Hav menneskerne på. Vi vil se mennesker.
  4. Træn dem til at tænke og agere digitalt – Tving dem til at tænke i, hvordan de agerer i en verden uden veje. Sælgere. Public Affairs konsulenter, pressefolk. Toplederen. Rådgiverne. Hvordan ville de klare deres mål, hvis de ikke måtte mødes med nogen fysisk?
  5. Træn cykli – Hvordan distribuerer man og kommer ud til folket, når man ikke må bruge fysiske veje. Og hvordan gør man, når man også må bruge fysiske veje. Hvorfor har kirken ikke hele tiden livestreamet? Hvorfor livestreamer vi ikke konferencerne? Osv osv.

Når Regeringen kalder …

Jeg er citeret i Informations artikel om, hvorfor der er grund til at bringe både Dronningen og Lakserytteren i spil for at nå alle dele af offentligheden i et fragmenteret mediebillede. Det flugter med filosofien i bogen – Læs artiklen her.

Jeg er blandt andet citeret for følgende:

»Vi har et meget fragmenteret mediebillede i dag, og der findes ikke længere kun én offentlighed, hvor regeringen kan nå bredt ud med sine budskaber. Derfor minder det, vi ser lige nu, om en reel marketingsstrategi, hvor regeringen så hurtigt som muligt skal trække på alt, hvad den har for at ramme alle målgrupper i samfundet. Det gør den ved at benytte forskellige platforme og personer,« siger han (Benjamin Rud Elberth).

Du vil kunne genkende tilgangen fra bogen. Det vil du også kunne i det lidt længere indlæg her, hvor jeg har analyseret på, hvad Regeringen skal huske i deres kommunikation, hvis mediebilledet er hypermedialiseret og vi i højere grad er medtagere og ikke modtagere: https://elberth.dk/regeringen-har-et-kommunikationsproblem/

Medfortæller

I Geelmuyden Kiese, hvor jeg var digital chef fra 2013-2016 har de en særdeles brugbar model for at lave inddragende fortællinger som basis for kampagner og kommunikationsindsatser. Du kan faktisk finde det flere steder på nettet, så det er ingen statshemmelighed. Det ligger f.eks. som slide nummer 12 og 13 her. Jeg har valgt ikke at gengive det her som billede, fordi det er Geelmuyden Kieses ejendom.

Det er ikke revolutionerende. Som du måske ved fra bogen “Fra Modtager til Medtager”, har Ask Agger aktantmodellen som basis for sine pointer om, at vi skal skabe en medfortæller og forstå, at fortællingen har mange roller. Aktantmodellen kan du google eller finde i mange forskellige afskygninger f.eks. her.

Det brugbare ved modellerne, uanset hvad de hedder, er at vi skal forstå og vi skal bruge i vores kommunikation, at den gode kampagne, det gode tweet, den gode tale, optimalt set har tydelige roller i en tydelig fortælling. Vi kan se, hvem der er monster, helt, oprører, ekspert og offer. I et tweet kunne det blive til “Hjerteforeningen (oprører) beder dig (helt) om at kæmpe for dine kære (offer), hvis de får et hjerteanfald (monster). Forskere (ekspert) understreger betydningen af hurtig hjælp”.

Prøv selv at lege med det her. Og husk flere ting, når du selv komponerer fortællingen:

  1. Den målgruppe du kommunikerer til skal se sig selv i fortællingen i en af rollerne.
  2. Måske optager andre organisationer allerede den rolle, du prøver at indtage? Så skal du justere eller tage kampen op.
  3. Det handler om stringens. I en verden, hvor vi har så mange indtryk (læs bogens hoveddel), skal du messe det samme igen og igen med de samme positioner for at blive forstået.
  4. Vær opmærksom på, om andre har en kommunikation, der positionerer dig i en bestemt rolle.
  5. Det er næsten altid mest konstruktivt, at have en politiker i helterollen, klar til at ride ind på den hvide hest og bevilge penge. Fraviger du fra det, så skal du have en ret god grund.

Hvem kan det her? F.eks. Rigshospitalet – På Facebook, når de skriver til dig “Kan du (oprører) heller ikke lide, når dit barn (offer) skal stikkes (monster)? Her er fem gode råd fra vores (helt) sygeplejerske (ekspert).

De liker det

Læs lige efter i overskriften en gang. For den er norsk. Der står ikke “De liker det”, som “de trykker på en like-knap”. Der står “De kan lide det”. Ordene er Richard Jacobsens – ham møder du i bogen “Fra Modtager til Medtager” – Og her folder han ud, hvad han har opdaget gør den gode sælger, den gode buschauffør, den gode hvad-som-helst. Han har opdaget det i sin salgstræning.

Det kan du bruge til to ting, og det understøtter et par væsentlige pointer i bogen:

1. Når du vælger format, platform og disciplin til f.eks. dig selv eller din chef, skal du følge DNA-hjulet, fordi kommunikationen skal passe til personen – fordi de skal kunne lide det. Du må ikke presse en topleder ud på Twitter, hvis han/hun ikke kan lide det – for det bliver ikke godt, og de bliver udkonkurreret af dem, der kan lide at være der.

2. Når du selv skal sælge en idé eller et produkt, skal du kunne lide det. Ellers bliver det aldrig godt. Det er en af grundene til, at jeg gør så meget ud af salget i bogen. Fordi salget har strukturer, hvor vi lærer noget, hvor der er forhandling, teknik, mimik, gestik og taktik. Og fordi det lynhurtigt viser sig, at har man det forkerte mindset – Man kan ikke lide det – så virker det ikke.

Red din konference – Hold den på nettet

Jeg er lige stået af cyklen efter at have kørt om kap med Mauro fra Italien op ad Croix de Fer i Frankrig. Han var i god form, skulle jeg hilse og sige. Jeg har aldrig mødt Mauro face to face – han kørte rundt i sin stue i Italien på sin hometrainer og jeg på min i min stue i Danmark. Dansk Cykel Union har spottet for længst hvilket potentiale der ligger i en E-sports-liga, hvor vi kan spare flybilletten og det fysiske møde, selvom man utvivlsomt bliver bedre venner og oplevelsen er federe ved at køre Croix de Fer i det virkelige liv.

Med Corona-virus har der aldrig været mere brug for, at vi tænker alternativt og begrænser de fysiske møder vi kan. Jeg ville have tænkt to gange, hvis jeg skulle møde Mauro i det virkelige liv lige nu, og han ville sikkert gøre det samme, når han ved, jeg er fra Danmark. Vi vil hellere mødes virtuelt. Der er der rig mulighed for – det bliver aldrig det samme at holde et møde over Facetime eller Skype, men tvunget af omstændighederne, er det nu, vi skal lære det.

Står du som adskillige andre med en konference eller et møde for mange mennesker, hvor tiden er booket, billetterne er solgt, og talerne indkaldt, så kan det være, at det er nu, du selv skal tænke alternativt og lade konferencen foregå alligevel, men måske med langt færre deltagere og muligheden for at nogle kan deltage hjemmefra, eller med ingen deltagere fysisk til stede og sendt over nettet i stedet – Det bliver utvivlsomt ikke det samme, men det bliver anderledes, og dine deltagere vil i højere grad forstå det, sætte pris på muligheden i stedet for en aflysning, og det kan måske redde nogle af de udgifter du har.

I flere tilfælde har flere af mine kunder understøttet deres konference eller møde med Facebook Live – ufatteligt simpelt, og det kan gøres nemt, billigt, med en teknologi, der giver mulighed for interaktion og deltagelse – selvom den kun er virtuel, eller delvis virtuel.

Hvordan gør man?
I flere tilfælde kan man gøre det selv, hvis man tør teste Facebook Live-funktionen, der sidder på en Facebook-side. Den skrabede model er at holde det med telefonen i hånden uden mikrofoner. Det kan faktisk lade sig gøre. Skal det være mere professionelt, så sætter man telefonen på et stativ, bruger nogle mikrofoner og gør noget ud af det.

Er man i konference-modus kan man enten hoppe i et studie sammen med Elberth Kommunikation og Grandad Productions i København, eller man kan bede Frederik og Grandad troppe op til det konferencested, hvor man skal holde sin konference. Det kræver en hurtig test, en wifiadgang og et par timer for Frederiks drenge til at stille op, lidt tryk på knapper på en Facebook-side, og så er du i cyberspace.

Hvem har gjort det allerede?

Se f.eks. Europa-Parlamentet i Danmark, der har for vane at holde deres konferencer med en virtuel linje ud til verden.


Sådan fik UFC-kæmper Mark O. Madsen sine fans med på en Facebook Live sendt fra verdens navle – Maribo. 12.000 visninger og 23.000 personer nået med 275 spørgsmål stillet af fansene.

Eller den lidt større produktion, som Fagbevægelsens Hovedorganisation lavede fra forårets Europa-Parlamentsvalg:

  • 1
  • 2