Gennemse Kategori

Bloggen

Når Regeringen kalder …

Jeg er citeret i Informations artikel om, hvorfor der er grund til at bringe både Dronningen og Lakserytteren i spil for at nå alle dele af offentligheden i et fragmenteret mediebillede. Det flugter med filosofien i bogen – Læs artiklen her.

Jeg er blandt andet citeret for følgende:

»Vi har et meget fragmenteret mediebillede i dag, og der findes ikke længere kun én offentlighed, hvor regeringen kan nå bredt ud med sine budskaber. Derfor minder det, vi ser lige nu, om en reel marketingsstrategi, hvor regeringen så hurtigt som muligt skal trække på alt, hvad den har for at ramme alle målgrupper i samfundet. Det gør den ved at benytte forskellige platforme og personer,« siger han (Benjamin Rud Elberth).

Du vil kunne genkende tilgangen fra bogen. Det vil du også kunne i det lidt længere indlæg her, hvor jeg har analyseret på, hvad Regeringen skal huske i deres kommunikation, hvis mediebilledet er hypermedialiseret og vi i højere grad er medtagere og ikke modtagere: https://elberth.dk/regeringen-har-et-kommunikationsproblem/

Medfortæller

I Geelmuyden Kiese, hvor jeg var digital chef fra 2013-2016 har de en særdeles brugbar model for at lave inddragende fortællinger som basis for kampagner og kommunikationsindsatser. Du kan faktisk finde det flere steder på nettet, så det er ingen statshemmelighed. Det ligger f.eks. som slide nummer 12 og 13 her. Jeg har valgt ikke at gengive det her som billede, fordi det er Geelmuyden Kieses ejendom.

Det er ikke revolutionerende. Som du måske ved fra bogen “Fra Modtager til Medtager”, har Ask Agger aktantmodellen som basis for sine pointer om, at vi skal skabe en medfortæller og forstå, at fortællingen har mange roller. Aktantmodellen kan du google eller finde i mange forskellige afskygninger f.eks. her.

Det brugbare ved modellerne, uanset hvad de hedder, er at vi skal forstå og vi skal bruge i vores kommunikation, at den gode kampagne, det gode tweet, den gode tale, optimalt set har tydelige roller i en tydelig fortælling. Vi kan se, hvem der er monster, helt, oprører, ekspert og offer. I et tweet kunne det blive til “Hjerteforeningen (oprører) beder dig (helt) om at kæmpe for dine kære (offer), hvis de får et hjerteanfald (monster). Forskere (ekspert) understreger betydningen af hurtig hjælp”.

Prøv selv at lege med det her. Og husk flere ting, når du selv komponerer fortællingen:

  1. Den målgruppe du kommunikerer til skal se sig selv i fortællingen i en af rollerne.
  2. Måske optager andre organisationer allerede den rolle, du prøver at indtage? Så skal du justere eller tage kampen op.
  3. Det handler om stringens. I en verden, hvor vi har så mange indtryk (læs bogens hoveddel), skal du messe det samme igen og igen med de samme positioner for at blive forstået.
  4. Vær opmærksom på, om andre har en kommunikation, der positionerer dig i en bestemt rolle.
  5. Det er næsten altid mest konstruktivt, at have en politiker i helterollen, klar til at ride ind på den hvide hest og bevilge penge. Fraviger du fra det, så skal du have en ret god grund.

Hvem kan det her? F.eks. Rigshospitalet – På Facebook, når de skriver til dig “Kan du (oprører) heller ikke lide, når dit barn (offer) skal stikkes (monster)? Her er fem gode råd fra vores (helt) sygeplejerske (ekspert).