Gennemse Kategori

Podcast

Podcast

Podcasten “På tværs af medier” er bygget op af små korte lydbilleder om nye cases, flere discipliner og formater i forhold til dem, du kan finde i bogen “Fra Modtager til Medtager”. Podcasten bliver et stort bibliotek af manualer og inspiration for dig, der gerne vil arbejde videre med din kommunikation.

Og så kan du være med til at bestemme, hvilken lydbid jeg skal lave næste gang. Skriv til benjamin@elberth.dk og foreslå, hvad jeg skal gribe fat i. Det kan være en lydbid om en bestemt case, eller noget mere håndgribeligt, hvor du ikke kan knække koden enten teknisk eller i udførelsen af din kommunikation.

Podcast – Krise – Skal du tage kampen og svare?

Samtale med Katrine Emme Thielke.

Et af de sværeste øjeblikke i en shitstorm er når en virksomhed skal afgøre, om de skal tage kampen, melde offensivt ud, gå ind i krigen i kommentarfelterne på virksomhedens egen Facebook-side og i alle kommentarfelterne rundt på nettet. For kan det overhovedet betale sig at svare, hvis mediebilledet alligevel ser ud til at bestå af færre avislæsere og tv-seere til den dårlige sag, og en række trolde og andre brokkerøve, der er umulige at flytte alligevel. Jeg har sat en af Danmarks mest vidende om troldeadfærd stævne – Katrine Emme Thielke, der er selvstændig rådgiver og har skrevet bøgerne ”Kan trold tæmmes – trolling og debatkultur i den digitale tidsalder” og ”Når tasterne taler – konflikthåndtering på sociale medier”. Det er der blevet en lang god dybdegående samtale ud af.

Podcast – På Tværs af Medier – Når du ikke kan mødes fysisk

Hvorfor skal organisationen sørge for at lægge digitale rør og være slagkraftige på sociale og digitale medier? Corona-krisen har meget tidligere end jeg selv havde forventet understreget, hvor vigtigt det er, at man forbereder sig på en verden uden veje og med færre fysiske møder.

Jeg har skrevet om det mange gange – At organisationer skulle sikre den digitale understøttelse af deres klassiske kommunikation, at de skulle få lagt digitale rør. Hør podcasten, hvor jeg med eksempler understreger, hvorfor man virkelig poppet kan konkludere: Bliv digital eller dø.

Undervejs ridser jeg fem elementer op, som vi kan lære af krisen:

  1. Hav hjemmesiden med mærkesager eller tilbud på plads. Hele den digitale grundstruktur.
  2. Hav platformene klar – både sociale medier, men også muligheden for at mødes med kunden virtuelt. Skype, Teams, Facebook mv.
  3. Hav menneskerne på. Vi vil se mennesker.
  4. Træn dem til at tænke og agere digitalt – Tving dem til at tænke i, hvordan de agerer i en verden uden veje. Sælgere. Public Affairs konsulenter, pressefolk. Toplederen. Rådgiverne. Hvordan ville de klare deres mål, hvis de ikke måtte mødes med nogen fysisk?
  5. Træn cykli – Hvordan distribuerer man og kommer ud til folket, når man ikke må bruge fysiske veje. Og hvordan gør man, når man også må bruge fysiske veje. Hvorfor har kirken ikke hele tiden livestreamet? Hvorfor livestreamer vi ikke konferencerne? Osv osv.