DNA-hjulet

Det koster ressourcer, tid og penge, at drive en platform. Derfor skal man sørge for at vælge rigtigt. Igennem tiden har vi set utallige eksempler på, at organisationer har valgt forkert, når de har tvunget medarbejdere eller ledere på platforme eller medier, der ikke passede til dem – F.eks. skulle Bjarne Hastrup aldrig have været på Twitter, Karsten Dybvad fra Dansk Industri skulle aldrig have været på Facebook, og Helle Thorning-Schmidt skulle stadig aldrig have været på Twitter. Fordi platformen ikke passede til deres personlighed og deres kommunikations-dna. Hastrup er ikke en tweep, Dybvad var for dyb til fladpandede Facebook, og Thorning er så usandsynligt meget bedre på video og billeder, end i korte uigennemtænkte sætninger fra hoften.

Jeg har brugt mit eget udviklede DNA-hjul til at prøve at ramme præcist. Som grundfilosofi skal platformen passe til menneskets personlighed, karakteristika. (Se DNA-hjulet i stort format her).

Jeg plejer at bede mine kursister vælge fem ord eller ordforbindelser i den inderste røde cirkel, der passer på dem. Og vælge et enkelt ord fra hver af de fire dele af cirklen, der ikke passer på dem.

Det vil potentielt f.eks. give Bjarne Hastrup ordene “God taler”, “Skeptisk omkring sociale medier”, “Hader at tale kort”, “Politisk næse” og “Netværker” som ord, der passer på ham – og fire ord, der ikke passer på ham: “Ung”, “Teknisk god”, “Sælger” og “Taktisk svag”. Ordene kan jeg bruge til at pejle mig ind på, hvilke sociale medier eller platforme, han vil gøre sig bedst på. I de yderste cirkler står der ord, hvor man f.eks. ikke undgår enten Facebook eller LinkedIn, hvis man gerne vil have rækkevidde eller skaffe stemmer. Derfor skulle Helle Thorning-Schmidt være på Facebook. Til gengæld skulle hendes blog nedlægges, for hun var ikke en, der havde tid til at skrive langt. I Bjarne Hastrups tilfælde er han så langt fra Twitter i sine ordvalg, så jeg ville tænke i videoformater, grafikker med Bjarne Hastrup på et billede og tweetables i hans taler, men jeg ville ikke sende ham på Twitter.

I podcasten “På tværs af medier” kommer jeg til at gøre mere ud af, hvordan man vælger det rigtige format, den rigtige platform og det rigtige medie til sine mennesker, der skal være medier for en. Uanset hvordan man vender og drejer det, flytter mennesker mere end logoer, og derfor er det så uendeligt vigtigt at få dem i spil – Men de skal ikke på for enhver pris. Er de f.eks. “Skeptiske omkring sociale medier” og “Ikke på” og “Værner om privatliv”, så skal de aldrig tvinges på sociale medier. Det er spild af alles tid og giver kun gråd og tænders gnidsel.

Har de derimod mange ord, der peger i en retning, så kan det være de bliver lige så effektive, som flere af de mennesker, jeg har haft æren af at rådgive:

  • John Wagner fra De Samvirkende Købmænd. Han er på Twitter, fordi hans dna især er: “Risikovillig”, “Vil pressetid”, “Politisk næse”, “Debatterende”, “Holdningsmenneske”.
  • Anton Pottegård fra SDU. Han er på LinkedIn, fordi hans dna især er “Sprogligt stærk”, “Skriver længere”, “Har masser af tone”, “Tankefuld”
  • Michael Rasmussen (tidligere cykelrytter). Han er på Twitter, fordi hans dna især er “Risikovillig”, “Ikke kritikforskrækket”, “Tænker punchlines”, “Holdningsmenneske”, “Pingponger”.
  • Mark O. Madsen. Ham har jeg testet for nylig på Facebook Live, fordi hans DNA især er: “Ikke kritikforskrækket”, “Social”, “Netværker”, “Glad for dialog”, “Sprogligt stærk”, “Har masser af tone”.